REMA1000 er ny netværkspartner

Hvad er vejen til en succesfuld købmandsforretning?

Ifølge Jesper Stage, som er købmand og ejer af REMA1000 på Præstefælledvej, er det en blanding af kvalitet, discountpriser og god service.

»Vores REMA1000 er et franchisekoncept, og derfor er vores butik lidt anderledes end andre discountbutikker – det her er vores egen. Det betyder også, at vi står på mål for vores egne fejltagelser, og på den anden side mærker vi også hele succesen, når vi gør det rigtig godt,« fortæller Jesper Stage.

Jesper Stage vil i 2022 kunne fejre tiårs jubilæum for hans butik, som han selv var med til at åbne, og han har i de ti år opbygget sig en strømning af faste kunder – men det kommer ifølge ham heller ikke af sig selv.

»Vi har her at gøre med en lokal forankret butik, som har en masse faste kunder. På hele Amager er der en masse forskellige lokalsamfund, og vi gør vores ypperste for at yde det, som vi kan. For os handler det om at give vores kunder den bedste service – hver gang,« fortæller Jesper Stage.

Tryg forsikring bliver en del af Øens Erhvervsnetværk

Tilsammen har erhvervskundecheferne Oliver Tortal Uy og Jahangier Asad Khan 35 års erfaring hos Tryg Forsikring, hvor de i et partnerskab kører rundt til deres mangfoldige erhvervskunder.

»Vi arbejder i et partnerskab, og det vil sige, at vi begge to arbejder for hinandens kunder. For os er det vigtigt, at der altid er fire øjne på hver sag – frem for to. Den baggrund vælger vores kunder os for,« fortæller Oliver, erhvervskundechef hos Tryg Forsikring.

Oliver og Jahangier er godt kendt på Amager, og i Øens Erhvervsnetværk er deres fokus at fortsætte det gode kendskab til de mange forskellige brancher, der er på øen.

»Med erhvervsnetværket håber vi, at vi kan komme endnu mere ud og blive en del af den familie, der er på Amager. Sammenlignet med andre forsikringsselskaber er vi måske lidt atypiske. Flere af vores kunder fortæller os, at de ofte oplever udskiftning af deres faste assurandør. For os er den langvarige relation, tryghed og kendskab helt afgørende parametre i et godt samarbejde,« fortæller Jahangier, erhvervskundechef hos Tryg Forsikring.

Tryg Forsikring er det største skadeforsikringsselskab i Danmark, og de tilbyder forsikringer til private kunder og virksomheder i Danmark, Norge og Sverige. Som erhvervskunde hos Tryg har du adgang til mange forskellige forsikringer og services.

Tryg Forsikring tilbyder en bred palette af forsikringer til alle brancher. Derudover ejer de både Trygfonden og Tryg Forsikring, og siden 2015 har bestyrelsen i Tryghedsgruppen besluttet at udbetale 5-8% bonus til alle medlemmer i Tryg Forsikring.

JP Vagt er ny netværkspartner

JP VAGT er et velrenommeret vagtfirma, der løser alle typer af vagtopgaver i København og på Sjælland.

JP VAGT er et veletableret vagtfirma, som tilbyder sikkerhed til en bred vifte af forskellige kunder med forskellige behov. Ligegyldigt hvilke typer af vagtopgave, der skal løses, så er JP VAGT garant for en høj grad af professionalisme, da der internt i firmaet stilles strenge krav til vagterne.

»Når en kunde beder os løse en opgave, så er det fordi, de vil have sikkerheden i orden, og derfor lægger vi stor vægt på både handlingsevne og diskretion hos vores vagter. En god vagt skal nemlig kunne håndtere mange forskellige situationer, og vi stiller meget strenge krav til vores vagter, da deres professionalisme og ihærdighed er nøglen til vores klienters sikkerhed,« siger Jack Pedersen, der er direktør hos JP VAGT.

JP VAGT tilbyder sikkerhed ved en bred vifte af forskellige begivenheder og situationer. Det er lige fra sikkerhedsvagter til personalekontrol og portvagt, samt meget andet.

»Vi varetager næsten alle vagtopgaver og former for sikkerhed. Vi har altid en løsning, der passer, og man kan altid ringe til os, så finder vi den bedste løsning,« siger Jack Pedersen.