REMA1000 er ny netværkspartner

Hvad er vejen til en succesfuld købmandsforretning?

Ifølge Jesper Stage, som er købmand og ejer af REMA1000 på Præstefælledvej, er det en blanding af kvalitet, discountpriser og god service.

»Vores REMA1000 er et franchisekoncept, og derfor er vores butik lidt anderledes end andre discountbutikker – det her er vores egen. Det betyder også, at vi står på mål for vores egne fejltagelser, og på den anden side mærker vi også hele succesen, når vi gør det rigtig godt,« fortæller Jesper Stage.

Jesper Stage vil i 2022 kunne fejre tiårs jubilæum for hans butik, som han selv var med til at åbne, og han har i de ti år opbygget sig en strømning af faste kunder – men det kommer ifølge ham heller ikke af sig selv.

»Vi har her at gøre med en lokal forankret butik, som har en masse faste kunder. På hele Amager er der en masse forskellige lokalsamfund, og vi gør vores ypperste for at yde det, som vi kan. For os handler det om at give vores kunder den bedste service – hver gang,« fortæller Jesper Stage.

Tryg forsikring bliver en del af Øens Erhvervsnetværk

Tilsammen har erhvervskundecheferne Oliver Tortal Uy og Jahangier Asad Khan 35 års erfaring hos Tryg Forsikring, hvor de i et partnerskab kører rundt til deres mangfoldige erhvervskunder.

»Vi arbejder i et partnerskab, og det vil sige, at vi begge to arbejder for hinandens kunder. For os er det vigtigt, at der altid er fire øjne på hver sag – frem for to. Den baggrund vælger vores kunder os for,« fortæller Oliver, erhvervskundechef hos Tryg Forsikring.

Oliver og Jahangier er godt kendt på Amager, og i Øens Erhvervsnetværk er deres fokus at fortsætte det gode kendskab til de mange forskellige brancher, der er på øen.

»Med erhvervsnetværket håber vi, at vi kan komme endnu mere ud og blive en del af den familie, der er på Amager. Sammenlignet med andre forsikringsselskaber er vi måske lidt atypiske. Flere af vores kunder fortæller os, at de ofte oplever udskiftning af deres faste assurandør. For os er den langvarige relation, tryghed og kendskab helt afgørende parametre i et godt samarbejde,« fortæller Jahangier, erhvervskundechef hos Tryg Forsikring.

Tryg Forsikring er det største skadeforsikringsselskab i Danmark, og de tilbyder forsikringer til private kunder og virksomheder i Danmark, Norge og Sverige. Som erhvervskunde hos Tryg har du adgang til mange forskellige forsikringer og services.

Tryg Forsikring tilbyder en bred palette af forsikringer til alle brancher. Derudover ejer de både Trygfonden og Tryg Forsikring, og siden 2015 har bestyrelsen i Tryghedsgruppen besluttet at udbetale 5-8% bonus til alle medlemmer i Tryg Forsikring.

JP Vagt er ny netværkspartner

JP VAGT er et velrenommeret vagtfirma, der løser alle typer af vagtopgaver i København og på Sjælland.

JP VAGT er et veletableret vagtfirma, som tilbyder sikkerhed til en bred vifte af forskellige kunder med forskellige behov. Ligegyldigt hvilke typer af vagtopgave, der skal løses, så er JP VAGT garant for en høj grad af professionalisme, da der internt i firmaet stilles strenge krav til vagterne.

»Når en kunde beder os løse en opgave, så er det fordi, de vil have sikkerheden i orden, og derfor lægger vi stor vægt på både handlingsevne og diskretion hos vores vagter. En god vagt skal nemlig kunne håndtere mange forskellige situationer, og vi stiller meget strenge krav til vores vagter, da deres professionalisme og ihærdighed er nøglen til vores klienters sikkerhed,« siger Jack Pedersen, der er direktør hos JP VAGT.

JP VAGT tilbyder sikkerhed ved en bred vifte af forskellige begivenheder og situationer. Det er lige fra sikkerhedsvagter til personalekontrol og portvagt, samt meget andet.

»Vi varetager næsten alle vagtopgaver og former for sikkerhed. Vi har altid en løsning, der passer, og man kan altid ringe til os, så finder vi den bedste løsning,« siger Jack Pedersen.

PLÆNEKLIPPEREN LAGDE DET NED – FANTASTISK FOREDRAG AF STIG TØFTING

Der blev fløjtet fra start kl. 07:30 i morges til netværksmøde i Skybaren hos Scandic CPH Strandpark, og samarbejdspartnerne var klar til et interessant møde med ingen ringere end, Stig Tøfting.

Landsholdsspiller, ophold i ind- og udland og nuværende fodbold-ekspert i et hav af fodboldkampe.

Tøfting medbragte bogen ”No Regrets”, hvor nogle af historierne fra bogen blev genfortalt til et tryllebundet publikum. Hovedpersonen brillerede med to videoer fra tv-studiet som en del af starten på foredraget – grædefærdige af grin var reaktionen hos de fleste!

Tak for et fantastisk foredrag, Tøfting – og tak for deltagelsen til alle samarbejdspartnere!

QWC FORTSÆTTER OPBAKNINGEN

Først en enkelt sæson – nu tager han andet år med som samarbejdspartner i Øens Erhvervsnetværk. Jack Kimbork har forlænget aftalen via QWC.

Der var ikke mange uddybende tanker bag den forlængelse, som næsten var en selvfølge for Jack – stemningen og fællesskabet blandt samarbejdspartnerne er stærkt:

Jeg kom ind uden det store kendskab til mange af virksomhederne i netværket – selvfølgelig med håbet om at danne nye bekendtskaber og blive en tættere del af Fremad Amager. Det har vist sig at være en rigtig god retning for vores vedkommende i QWC, og det skyldes ikke mindst et stærkt bånd blandt samarbejdspartnerne. Uanset hvad vi mødes til af netværksmøder og arrangementer, er der en god afslappet stemning blandt folk. Det har så også medvirket til at jeg har set rigtig mange kampe i Sundby Idrætspark, og vi glæder os til at fortsætte opbakningen på og uden for stadion,” siger Jack Kimbork, indehaver af QWC.

Find mere info om virksomheden her:

https://www.qwc.dk/

IMPONERENDE FORLÆNGELSE MED BLP TAGDÆKNING – 10 ÅRS JUBILÆUM

BLP Tagdækning har længe været en fast bestanddel af netværket i Fremad Amager, og Bent har ramt en fantastisk milepæl som samarbejdspartner i netværket – BLP Tagdækning kan nu fejre jubilæum som samarbejdspartner for 10. år i streg!

Opbakningen betyder meget for Bent, der som Ama’rkaner er tæt forbundet med Øen og Fremad Amager:

”Det er efterhånden blevet en selvfølge med en ny underskrift på aftalen. Det er helt vildt, at der er gået 10 år, siden jeg startede som sponsor. Jeg er som Ama’rkaner tæt forbundet til Øen og Fremad Amager. Jeg forsøger at være så involveret som muligt til alle aktiviteter i netværket, fordi der er en rigtig god stemning blandt mange forskellige personligheder. Virksomheden har altid været baseret på Ama’r, og vi kan nu med stor glæde fejre 10-års jubilæum,” siger Bent Leth Poulsen, indehaver og ejer af BLP Tagdækning.

Find mere info om virksomheden her:

https://www.blp.dk/

OPBAKNINGEN FORTSÆTTER FRA A’SIGN

Endnu en forlængelse er i hus, og det er A’SIGN, som har valgt at forlænge deres samarbejde med Fremad Amager. Det gjorde ’Comeback’ i forrige sæson efter en periode uden netværksforbindelse, og nu følger de op med en forlængelse.

Opbakningen til lokalsporten er hovedårsagen, hvor også netværket byder på en hyggelig og højt til loftet stemning:

”Vi støtter fortsat op om Fremad Amager, fordi Øens Erhvervsnetværk er hyggeligt, og giver plads til mange forskellige type virksomheder og personligheder. Der er højt til loftet, og det skal der være plads til på Ama’r. Vi er selv fra Amager, og støtter selvfølgelig lokalt op om fodboldklubben. Vi er glade for at være en del af Fremad Amager og rigtig godt tilfreds med samarbejdet,” udtaler Gitte Malling, Indehaver af A’SIGN.

Find mere info om virksomheden her:

https://a-sign.dk/

OPBAKNINGEN FORTSÆTTER FRA ALL OFFICE

Vi oplever i øjeblikket stor opbakning fra nuværende samarbejdspartnere og efter to sæsoner i Fremad Amager, har All Office ikke fået nok.

De tager endnu en sæson som partner i Øens Erhvervsnetværk!

Selv er de optaget af at støtte sporten, og har fundet sig godt til rette i netværket blandt mange forskellige type virksomheder:

”All Office fortsætter samarbejdet med Fremad Amager for 3. år i træk. Det gør vi, fordi det for os er vigtigt at støtte op omkring sporten og i dette tilfælde, fodbolden.

Vi leverer maskiner og grafisk layout til Fremad Amager. Øens Erhvervsnetværk er et rigtig godt netværk med plads til alle, hvilket er virkelig rart når man møder op til forskellige events.

Vi har rigtig mange forskellige produkter og maskiner, og vi står klar med skarp ekspertise både online og via kontoret på Fjeldhammervej i Rødovre,” siger Mikael Franch, Salgsdirektør hos All Office.

Find mere info om virksomheden her:

https://alloffice.dk/

 

OPBAKNINGEN FORTSÆTTER FRA AKSEL DUUS

Efter en vigtig sejr i weekenden, er der nu en nyhed fra salgsafdelingen. Aksel Duus kom ind som samarbejdspartner for et år tilbage, og har han nu forlænget aftalen et år frem.

Med base på Øen, er det oplagt for Aksel at støtte Fremad Amager:

”Med base på Amager er det oplagt at bakke op om Øens hold.

Som selvstændig IT-konsulent er det også interessant og værdifuldt at deltage i erhvervsnetværket for at skabe nye kontakter og ikke mindst få glæde af et inspirerende fællesskab. Jeg ser frem til at fortsætte det gode samarbejde et år frem,” siger Aksel Duus.

Find mere info om virksomheden her:

https://lnkd.in/dWUbjWnV

OPGRADERING AF PARTNER – OPBAKNINGEN FORTSÆTTER FRA DSH-MEDIA

Før vi kommer helt tæt på en weekend med fodbold i Sundby, deler vi en god nyhed i samarbejde med Daniel fra DSH-media. Virksomheden indtræder som netværkspartner i Øens Erhvervsnetværk!

For Daniel har interessen omkring Fremad Amager bragt ham endnu tættere på klubben:

”Jeg oplever en spændende interesse omkring Fremad Amager, og derfor følte jeg, det var tiden til at komme tættere på. Der sker rigtig mange ting omkring netværket, og det glæder jeg mig til at blive en del af. I det forgangne år var jeg med omkring klubben som lokalpartner, og havde ikke på samme måde mulighed for at deltage til alle arrangementer. Derfor får jeg nu muligheden for at komme noget mere omkring i forhold til events og kampe. Der resterer stadig nogle hjemmekampe i Sundby, og der er jeg selvfølgelig på plads for at støtte holdet,” slutter Daniel Soliman Hansen, indehaver af DSH-media.

Find mere info om virksomheden her:

https://dsh-media.dk/