Fremad Amager Elite | Øens Erhvervsnetværk

Adam & Eva Flytteservice

Adam og Eva Flytteservice kan løfte opgaven

Intet er for tungt for Adam og Eva Flytteservice, som blandt andet har specialiseret sig i tunge løft og erhvervsflytninger. Så skal du eksempelvis have flyttet et stenbord, et billardbord et pengeskab eller kostbar kunst, så kan Adam og Eva Flytteservice løfte opgaven.

”Vi er et alsidigt flyttefirma, som kan klare alle typer af flytninger. Der er ikke noget, som er for tungt for os, da vi har det rette udstyr og den nødvendige ekspertise. Vi kan ligeledes klare alle typer af virksomheds- og kontorflytninger, hvor vi tilbyder alt fra intern flytning til nedpakning af og ekstern flytning. Vi skræddersyer altid løsningen til den enkelte kunde,” siger Pierre Jensen.

At alsidigheden er i top, kommer også til udtryk ved, at Adam og Eva Flytteservice ligeledes er eksperter i udlandsflytninger med alt hvad det kræver af dokumentation.

”Vi har ingen begrænsninger i forhold til, hvad vi kan klare af internationale flytninger. Normalt vil vi transportere tingene i en lastbil, men hvis ikke det kan lade sig gøre transporterer vi med container, og vi sørger selvfølgelig altid for den nødvendige dokumentation i form af udførlige pakkelister,” siger Pierre Jensen., der er opvokset på Amager, og derfor var valget heller ikke så vanskeligt, da det var tid til at støtte en lokal sportsklub.

”Vi overvejede kort nogle andre muligheder, men da jeg er fra Amager og virksomheden er placeret her, så var det helt oplagt for os at blive en del af netværket i Fremad Amager,” siger han.