Fremad Amager Elite | Øens Erhvervsnetværk

AOF Center Storkøbenhavn

AOF Center Storkøbenhavn støtter og uddanner

AOF Center Storkøbenhavn er en oplysnings- og kursusvirksomhed med hovedaktiviteter inden for aftenskole, undervisning, vejledning og kulturelle aktiviteter. Det er kurser og undervisning inden for alt fra kommunikation til friluftsliv og sundhed. Er man til foredrag og debat, er der ligeledes et væld af muligheder.

»Vi bestræber os altid på at have det bredest mulige udbud af aktiviteter. Der skal være noget for alle typer af mennesker, ligegyldigt om man er til det aktive eller mere stillesiddende, og det skal ligeledes være noget for alle aldersgrupper,« siger Kasper Aagaard, der er konsulent hos AOF Center Storkøbenhavn.

AOF Center Storkøbenhavn er en sammenslutning af lokale afdelinger, hvis formål er at sprede viden og forståelse om vores samfund og gøre danskerne til aktive medborgere. AOF udfylder altså en vigtig rolle i forhold til folkeoplysning i vores demokratiske samfund, og som en aktiv del af samfundet har AOF Center Storkøbenhavn valgt at støtte op om Fremad Amager.