Fremad Amager Elite | Øens Erhvervsnetværk

Rådgivning og kvalitet går hånd i hånd

F. Rasmussen EFTF. er leveringsdygtige i kvalitetsarbejde inden for tømrer- og snedkerfaget

F. Rasmussen EFTF udfører diverse opgaver inden for tømrerfaget, og tømrer- og snedkervirksomheden er specialister, når det blandt andet kommer til udskiftning af tag og etablering af køkkener.

”Vi kan hjælpe med at vælge mellem de mange muligheder der er, når der skal vælges ny tagbelægning. Vi udfører alt arbejde inden for taglægning, og kan levere præcis det tag, du gerne vil have. Køkkener er ligeledes et af vores specialer, og det er lige fra små istandsættelser til udskiftning af hele køkkenet, og vi fremstiller og selv køkkener i den bedste trækvalitet på vores værksted, så kunden kan få et unikt køkken,” siger Poul Jensen, der er direktør i F. Rasmussen EFTF.

På listen over specialer er også renovering og istandsættelse af gamle vinduer, renovering af facader, huse eller ejendomme, som kan være med til at sænke el-regningen, design og udbygning af udestuer, samt etablering og ombygning.

Derudover har F. Rasmussen specialiseret sig i løsninger til erhvervsbyggeri.

”Vi står til rådighed med komplette løsninger til kontorbygninger, produktionsvirksomheder og lagerhaller, og vi klarer alt fra de grove trækonstruktioner til det fine og detaljeret træarbejde,” siger Poul Jensen.