Jyske Bank

Bank med fokus på det nære

Jyske Bank er for private og for virksomheder, og om kunden er stor eller lille, så arbejder man i banken ud fra samme mantra.

”Vi gør, hvad vi kan for at være lidt foran andre banker, og det er vigtigt for os, at vores kunder får mere værdi, end de havde forventet,” siger Jesper Holm Lind, afdelingsdirektør for privatkunderne i Jyske Bank på Amager, Kgs. Nytorv og Sundbyvester.

Med tæt på 100 afdelinger over hele landet er Jyske Bank landets næststørste danske bank, men størrelsen betyder ikke, at man ikke har fokus på det nære.

”Vi har altid tid til en kop kaffe, og en snak om det du drømmer om eller bøvler med i forhold til din økonomi, og vi er gode til at finde en økonomisk løsning, du måske ikke selv har fået øje på,” siger Jesper Holm Lind, som peger på især tre kernekompetencer i Jyske Bank.

”Vi er særligt gode til at rådgive om lån til bolig, private banking og til at være sparringspartner for virksomheder i udvikling,” siger Jesper Holm Lind.

Jyske Bank er en del af Øens Erhvervsnetværk, og det er der især en god grund til.

”Vi har to afdelinger på Amager, og for os er det vigtigt at støtte lokalt og være repræsenteret i samme netværk som en lang række af vores kunder, så vi er helt tæt på, hvad der rører sig i den nære omverden og hos vores kunder,” siger Jesper Holm Lind.