LumenLight ApS

Innovative og klassiske belysningsløsninger

LumenLight ApS har fokus på såvel innovative som klassiske LED-løsninger. Med flere end 20 års erfaring og et omfattende kendskab til branchen rummer virksomhedens portefølje belysning til alt fra byggepladser over butikker, restauranter og hoteller til kontorer og boliger.

”Når grossister og installatører har brug for belysningsløsninger har vi enten produkterne i vores brede sortiment eller finder hos vores internationale kontakter netop den løsning, der er brug for,” fortæller direktør Peter Aaløse fra LumenLight ApS.

Virksomheden har et strategisk og fast samarbejde med landets førende grossister, der har eksklusive LumenLight-produkter i sortimentet.

” Kvalitet og service er nøgleord for at være i dette marked. Så vi løfter produktansvaret og servicerer med back-to-back information og kyndig vejledning gennem hele forløbet fra idé til design og levering,” understreger Peter Aaløse.

Hovedkontoret med både salg, service og lager ligger i rummelige lokaler i Kastrup. Herfra er LumenLight lagerførende af et bredt sortiment af populære og klassiske produkter, der kan leveres hurtigt, mens specialløsninger hjemtages på ordre.

Tags: Belysning