Minbolighandel

Min Bolighandel - Amager

En moderne og grøn ejendomsmægler

Minbolighandel er på mange parametre en moderne ejendomsmægler, og det er et helt bevidst valg. På landsplan har kæden 29 filialer, og en af dem ligger på Amager, hvor der sælges boliger for private.

»Vi er en moderne online ejendomsmæglerkæde, som ikke bruger penge på dyre kontorlokaler på fornemme adresser. Køberne kommer alligevel ikke længere ind i butikkerne, så vores set-up er i stedet, at vi kommer ud til kunderne, og er stærkt til stede online. På den måde kan vi også holde vores salær nede, og vi får et mere nært forhold til kunderne,« siger David Lorentzen, indehaver af minbolighandel på Amager, som også peger på et andet område, hvor minbolighandel er med helt fremme.

»Vi er også en bæredygtig ejendomsmægler med en grøn profil. Vi bruger primært el-cykler til at komme rundt, og vi har også en elbil, som vi benytter,« siger David Lorentzen

Butikken på Amager har eksisteret i 10 år, og der er i dag to ansatte ud over David Lorentzen, mens der er planer om at ansætte endnu en i 2021. Der sælges primært boliger i postnummer 2300, men også i Kastrup og Tårnby.

»Vi er meget lokale og i øjenhøjde med vores kunder, så derfor er det også helt naturligt for os, at vi er en del af netværket i Fremad Amager, hvor vi netop har lavet et katalog sammen med 12 andre for netværket, for vi vil gerne vise flaget og støtte lokalt,« siger David Lorentzen.

Tags: Bolig ejendomsmægler