Fra skur til kæmpe trælast

2000 kvadratmeter med en stor trælastafdeling og en separat værktøjs- og beslagafdeling

Der er med andre ord et stort udvalg til både private og erhvervsdrivende. Forretningen stammer helt tilbage fra 1946, og der er selvfølgelig sket en enorm udvikling, siden det hele begyndte i en 100 kvadratmeter stor lade på Tårnvej 196, til Rødovre Trælast i 2016 blev en del af XL-byg kæden.

Tilbage i 1960’erne flyttede XL-Byg til adressen på Egegårdsvej 10, hvor der er flere lagerhaller og driftsbygning. Butikken har stadig adresse her i dag, men der er løbende udvidet med grundene på Egegårdsvej 7 og Egegårdsvej 11, samt Egegårdsvej 17-19.

” Vi har hele tiden sørget for at udvide forretningen, så vi har kunne følge med den øgede efterspørgsel, så vi i dag har en meget veludrustet og moderne trælast, som sælger til både private og professionelle,” siger Henning Stausgaard-Petersen, der er indehaver af XL-Byg Rødovre, og hvis bedstefar startede trælasten tilbage i 1946.

XL Byg Rødovre har været en del af Øens Erhvervsnetværk siden ??, og det har været en god oplevelse.

”Jeg synes netværket er godt til at få nogle nye kontakter, og nogle af vores trofaste kunder er også en del af netværket,” siger Henning Stausgaard-Petersen.