Fremad Amager Elite | Øens Erhvervsnetværk

Tårnby Ejendomsservice

Specialister i ejendomsservice

Tårnby Ejendomsservice har mere end 20 års erfaring inden for rengøring og ejendomsservice. En erfaring der i dag blandt andet bruges til at håndtere helhedsløsninger for virksomheder og andels- og ejerforeningen i Storkøbenhavn. En total helhedsløsning indebærer mange forskellige opgaver.

”Udover trappevask og gadefejning er der mange andre opgaver, der skal tages vare på i en ejendoms daglige drift. Det kan for eksempel være kontakt til ejendommens håndværkere, bekæmpelse af ukrudt og anden servicering af de grønne områder,” siger Bo Norstrøm, der er indehaver af Tårnby Ejendomsservice, og samtidige gør han opmærksom på, at en helhedsløsning også inkluderer mange andre ting.

”Vi udfører også rensning af lyskasser, renholdelse af renovationsrum, tømning af skakte og håndtering af storskrald, samt opgaver som renholdelse af kældre og loftsgange og fælles vaskerier. Derudover kan vi også stå for vinduespolering og udskiftning af navneskilte, samt hvad der ellers kan opstå af opgaver,” siger han.

Tårnby Ejendomsservice er dog fleksible og leverer også blot vask af enkelte opgange, hvis det er kundens ønske. Udbuddet er fleksibelt og det tilpasses den enkelte kunde. Tårnby Ejendomsservice står desuden også for den daglige rengøring af institutioner og kontorer.