Fremad Amager Elite | Øens Erhvervsnetværk

UnoPark gør parkering nemt

UnoPark er din samarbejdspartner, hvis du gerne vil have det skal være nemt og enkelt at holde styr på dine parkeringsarealer.

UnoPark har siden 2012 ydet parkeringsservice for kunder i hele Danmark, og kunderne er alt fra boligselskaber, andels- og ejerforeninger, små erhvervsdrivende og store virksomhedsdomiciler, ligesom UnoPark håndterer parkeringskontrollen ved indkøbscentre og i parkeringskældre.

»Vi har base i København, men vi varetager parkeringskontrol og udlejning af p-pladser på tværs af både byer og landsdele, og det betyder, at vi kan administrere dit parkeringsareal, uanset hvor i landet det befinder sig,« siger Semir Asani, der er Salgs- og marketingansvarlig.

For UnoPark er ingen kunder for små eller for store, og det er essentielt, at alle kunder oplever en god service.

»Vores kunder er vigtige for os uanset størrelse, og vi gør alt for, at den enkelte føler sig i gode hænder, uanset størrelsen på det parkeringsanlæg vi håndterer,« siger Semir Asani.

UnoPark varetager alle de etablerings- og driftsomkostninger, der er i forbindelse med parkering. Det er lige fra opstilling af parkeringsautomater til parkeringskontrol, udarbejdelse af parkeringstilladelser og opsætning af skilte.

»Vores vigtigste fokus er, at det skal være nemt og bekvemt for vores kunder. Det skal være let at parkere, og det skal være let at eje et eller flere parkeringsarealer,« siger Semir Asani.