Vi finder din nye medarbejder

Virksomhedsservice/Jobcenter Tårnby-Dragør rekrutterer medarbejdere til virksomheder og organisationer i Storkøbenhavn. Vi finder din nye medarbejder inden for stort set alle brancher.

Vi matcher din virksomhed med en medarbejder i vores omfattende netværk og database, og vi gør det gratis. I slipper for den tidskrævende proces med at udvælge kandidater blandt et hav af ansøgere. Hvis vi skal hjælpe jer med at rekruttere kandidater til en stilling, vil vi foretage en søgning blandt vores ledige, alt efter krav og ønsker, screene kandidaterne og sende de relevante CV’er til jer. I kan så selv gå videre med en jobsamtale.

I Jobcentret har vi alle ledige borgere fra Tårnby og Dragør. Både nye ledige, der er klar til at varetage et fuldtidsjob fra første dag, og nogle der er lidt længere væk fra arbejdsmarkedet. Vi har både faglærte og ufaglærte, samt unge og erfarne. Det kan også være til opgaver, der kun tager et par timer om ugen. Vi finder den rette person, uanset hvilken type opgave I har behov for at få løst.